Ny ESD-app på markedet!

20. august 2014
Ny ESD-app på markedet!
Lynhurtig indsats mod statisk elektricitet - Ny app på markedet!

Zenitech har udviklet en ny app, der gør det let og hurtigt for danske elektronik-virksomheder at forebygge og reducere ESD.

Statisk elektricitet er en trussel mod produktkvaliteten i alle danske elektronik-virksomheder. De små lynudladninger (ESD) kan nemlig medføre usynlige og uforudsigelige skader på de elektroniske komponenter.

Men nu bliver det lettere og hurtigere for virksomhederne at få et overblik over alle de potentielle kilder til den statiske elektricitet og at finde og vælge de helt rigtige løsninger i bekæmpelsen af ESD.

Det er Zenitech, der i samarbejde med 3d-empire har udviklet en ny app, som samler den relevante viden og erfaring om emnet og målretter informationerne til et praktisk anvendeligt arbejdsredskab. Med denne app i hånden vil den ESD-ansvarlige i virksomheden hurtigt og effektivt kunne identificere og løse konkrete problemer med den statiske elektricitet.

Den nye app giver et visuelt overblik over de situationer, steder og materialer, der kan være kilde til statisk elektricitet i et typisk produktionslokale. Samtidig viser den i hvert konkret tilfælde hvilket udstyr, der skal til for at måle ledningsevnen i emnet, og hvordan denne måling skal udføres i praksis. Den fortæller også, hvad grænseværdien er ifølge de internationale ESD-normer - EN 61340-5, og hvilke nye og alternative ESD-produkter, der med fordel kan anskaffes for at løse problemet.

Vores nye ESD-app (med navnet "ZENITECH") kan hentes gratis på App Store og fungerer på både iPhones og iPads. Der findes også en version til Andriod-telefoner og -tablets, som kan hentes gratis på Google Play.
Nyhedsbrev Tilmelding