Overvejelser ved etablering af ESD-gulv
6. maj 2019
De fleste virksomheder, der producerer, servicerer eller på anden vis håndterer følsom elektronik, er opmærksomme på ESD-problematikken. Og rigtig mange tager beslutning om at opgradere deres produktionslokaler med en ESD-gulvbelægning.
Desværre går det ofte galt herfra!
Hos ZENITECH har vi gennem årene set utallige eksempler på, at en ellers god beslutning er endt med et ganske andet resultat end det der var tiltænkt.
Når man tager beslutning om at sikre sin produktion med et ESD-gulv, er der nogle få, men meget væsentlige aspekter man bør tænke på:
1. Selve belægningen (hvilken type)
2. Udførelsen (hvem, hvordan)
3. Kvalitetskontrol (hvad har man fået)
4. Vedligehold og løbende kontrol (hvem, hvad, hvordan)
Ad 1.
Allerførst bør man overveje hvilke egenskaber man ønsker ud over de ESD-mæssige. I langt de fleste tilfælde er en PVC/vinyl-belægning, der er limet på undergulvet en rigtig god løsning, som udmærket tåler alm. gangtrafik og lettere trafik med rulleborde, løftevogne og andet rullende grej. I tilfælde hvor der er tale om tungere trafik med f.eks. gaffeltrucks og måske lidt hårdhændet håndtering af paller og lignende, vil en udstøbt epoxy-belægning sikkert være det rigtige valg. I begge tilfælde gælder det om at finde det bedst egnede produkt mht. slidstyrke og vedligehold, men samtidig et produkt som opfylder kravene til ESD-sikring – og bliver ved med det! Og her er det en god idé at tage udgangspunkt i ESD-normen EN-61340-5-1.
Der findes mange vinyl-belægninger der kategoriseres som ”antistatiske” – og det er ofte her det går galt! En antistatisk belægning har IKKE ESD-egenskaber og giver ikke den ønskede sikkerhed. Nogen producenter har også såkaldte ledende belægninger, som imidlertid ikke er effektive nok til at kunne opfylde grænseværdierne i EN-61340-5-1. Der er specielt tre ting man skal være opmærksom på.
1. En modstand på max. 1 GΩ målt fra gulvbelægning til jordingspunkt
2. En systemmodstand (person-fodtøj-gulvbelægning-jord) på max. 1 GΩ
3. En walking test der max. genererer 100 V når en person går på gulvbelægningen.
Ovenstående er udført med normspecificeret udstyr og pkt. 2 og 3 med godkendt ESD-fodtøj.
Mange epoxy-belægninger og andre ”fugefri” belægningstyper opnår kun acceptable måleværdier i kraft af en tynd topcoat som påføres belægningen som afslutning. Disse typer er kritiske netop fordi hele ESD-sikringen ligger i en tynd overflade, som med tiden kan slides helt eller delvist af. Nogle få fugefri belægninger har ledende egenskaber gennem hele belægningens tykkelse. Disse giver en væsentlig større sikkerhed. Men vær også her opmærksom på, at ikke alle lever op til norm-kravene.
Ad 2.
Gulvlæggere er i reglen dygtige fagfolk med uddannelse og erfaring indenfor gulvbelægning, men de færreste har viden om ESD-forhold. Det er derfor vigtigt at man vælger en samarbejdspartner med viden og erfaring indenfor ESD-gulve – en der ikke lader sig forvirre af begreber som ESD og antistatisk.
I øvrigt bør et ESD-gulv ikke betragtes som en bygningsdel, men nærmere som et stykke produktionsudstyr! Og ansvaret for virksomhedens ESD-gulve bør ligge hos den produktionsansvarlige – ikke den bygningsansvarlige.
Ad 3.
Har man fået udført et ESD-gulv, kan man også med rette forvente, at den samarbejdspartner der har udført gulvet, er i stand til at dokumentere gulvets ESD-mæssige egenskaber – enten ved selv at have viden og udstyr til måling og dokumentation eller ved i samarbejde med en ekstern partner at kunne stille den fornødne dokumentation for korrekt udført arbejde. Det må til enhver tid være den udførende part der har dokumentationsansvaret.
Ad 4.
Når ESD-gulvet er udført, er det vigtigt at rengøring og pleje udføres på en måde så ESD-egenskaberne til stadighed opretholdes. Anvender man et eksternt rengøringsfirma til rengøringen, bør man som minimum informere om, at der er tale om et ESD-gulv, som skal rengøres efter bestemte retningslinjer. Endnu bedre er det at give rengøringsfirmaet en helt konkret instruks i hvordan gulvet skal rengøres/vedligeholdes og evt. selv hjemtage de midler, der skal anvendes. Gulvlæggeren der har lagt gulvet bør kunne udlevere en rengøringsvejledning. Løbende kontrolmåling – f.eks. hvert kvartal eller hvert halve år vil kunne afsløre hvis måleværdierne ændrer sig markant fra gang til gang. Det er ofte set, at udmærkede ESD-gulve har været helt værdiløse fordi de var rengjort med forkerte midler, som over tid havde opbygget en tæt isolerende film ovenpå ESD-belægningen.
I øvrigt henvises til en tidligere artikel af ESD-specialist Claus Hillker; ”ESD-sikring starter i gulvhøjde!”, som kan læses på ZENITECHs hjemmeside
Desværre går det ofte galt herfra!
Hos ZENITECH har vi gennem årene set utallige eksempler på, at en ellers god beslutning er endt med et ganske andet resultat end det der var tiltænkt.
Når man tager beslutning om at sikre sin produktion med et ESD-gulv, er der nogle få, men meget væsentlige aspekter man bør tænke på:
1. Selve belægningen (hvilken type)
2. Udførelsen (hvem, hvordan)
3. Kvalitetskontrol (hvad har man fået)
4. Vedligehold og løbende kontrol (hvem, hvad, hvordan)
Ad 1.
Allerførst bør man overveje hvilke egenskaber man ønsker ud over de ESD-mæssige. I langt de fleste tilfælde er en PVC/vinyl-belægning, der er limet på undergulvet en rigtig god løsning, som udmærket tåler alm. gangtrafik og lettere trafik med rulleborde, løftevogne og andet rullende grej. I tilfælde hvor der er tale om tungere trafik med f.eks. gaffeltrucks og måske lidt hårdhændet håndtering af paller og lignende, vil en udstøbt epoxy-belægning sikkert være det rigtige valg. I begge tilfælde gælder det om at finde det bedst egnede produkt mht. slidstyrke og vedligehold, men samtidig et produkt som opfylder kravene til ESD-sikring – og bliver ved med det! Og her er det en god idé at tage udgangspunkt i ESD-normen EN-61340-5-1.
Der findes mange vinyl-belægninger der kategoriseres som ”antistatiske” – og det er ofte her det går galt! En antistatisk belægning har IKKE ESD-egenskaber og giver ikke den ønskede sikkerhed. Nogen producenter har også såkaldte ledende belægninger, som imidlertid ikke er effektive nok til at kunne opfylde grænseværdierne i EN-61340-5-1. Der er specielt tre ting man skal være opmærksom på.
1. En modstand på max. 1 GΩ målt fra gulvbelægning til jordingspunkt
2. En systemmodstand (person-fodtøj-gulvbelægning-jord) på max. 1 GΩ
3. En walking test der max. genererer 100 V når en person går på gulvbelægningen.
Ovenstående er udført med normspecificeret udstyr og pkt. 2 og 3 med godkendt ESD-fodtøj.
Mange epoxy-belægninger og andre ”fugefri” belægningstyper opnår kun acceptable måleværdier i kraft af en tynd topcoat som påføres belægningen som afslutning. Disse typer er kritiske netop fordi hele ESD-sikringen ligger i en tynd overflade, som med tiden kan slides helt eller delvist af. Nogle få fugefri belægninger har ledende egenskaber gennem hele belægningens tykkelse. Disse giver en væsentlig større sikkerhed. Men vær også her opmærksom på, at ikke alle lever op til norm-kravene.
Ad 2.
Gulvlæggere er i reglen dygtige fagfolk med uddannelse og erfaring indenfor gulvbelægning, men de færreste har viden om ESD-forhold. Det er derfor vigtigt at man vælger en samarbejdspartner med viden og erfaring indenfor ESD-gulve – en der ikke lader sig forvirre af begreber som ESD og antistatisk.
I øvrigt bør et ESD-gulv ikke betragtes som en bygningsdel, men nærmere som et stykke produktionsudstyr! Og ansvaret for virksomhedens ESD-gulve bør ligge hos den produktionsansvarlige – ikke den bygningsansvarlige.
Ad 3.
Har man fået udført et ESD-gulv, kan man også med rette forvente, at den samarbejdspartner der har udført gulvet, er i stand til at dokumentere gulvets ESD-mæssige egenskaber – enten ved selv at have viden og udstyr til måling og dokumentation eller ved i samarbejde med en ekstern partner at kunne stille den fornødne dokumentation for korrekt udført arbejde. Det må til enhver tid være den udførende part der har dokumentationsansvaret.
Ad 4.
Når ESD-gulvet er udført, er det vigtigt at rengøring og pleje udføres på en måde så ESD-egenskaberne til stadighed opretholdes. Anvender man et eksternt rengøringsfirma til rengøringen, bør man som minimum informere om, at der er tale om et ESD-gulv, som skal rengøres efter bestemte retningslinjer. Endnu bedre er det at give rengøringsfirmaet en helt konkret instruks i hvordan gulvet skal rengøres/vedligeholdes og evt. selv hjemtage de midler, der skal anvendes. Gulvlæggeren der har lagt gulvet bør kunne udlevere en rengøringsvejledning. Løbende kontrolmåling – f.eks. hvert kvartal eller hvert halve år vil kunne afsløre hvis måleværdierne ændrer sig markant fra gang til gang. Det er ofte set, at udmærkede ESD-gulve har været helt værdiløse fordi de var rengjort med forkerte midler, som over tid havde opbygget en tæt isolerende film ovenpå ESD-belægningen.
I øvrigt henvises til en tidligere artikel af ESD-specialist Claus Hillker; ”ESD-sikring starter i gulvhøjde!”, som kan læses på ZENITECHs hjemmeside