Hvad er en klæbemåtte?

30. oktober 2018
Hvad er en klæbemåtte?
En klæbemåtte er et utroligt effektivt, men desværre ofte overset produkt, som på meget enkel vis kan sikre, at snavs tilbageholdes og ikke føres ind i særligt følsomme områder hvor støv og snavs er uønsket.
Ikke bare indenfor elektronikkens verden, men også mange andre steder hvor et meget rent miljø er ønskeligt eller påkrævet, er klæbemåtter en super velegnet måde at opfange og fastholde støv og snavs fra skosåler og vognhjul.
ZENITECHs klæbemåtter fjerner effektivt helt op til 99% af snavs og partikler ved korrekt anvendelse.

Produkt
En klæbemåtte består af et antal tynde plastfolieark med miljøvenligt klæbemiddel på oversiden. Det er dette klæbemiddel der opfanger støv, snavs og partikler fra fodsåler og hjul, som bevæger sig hen over måtten. Når måttens overflade ikke længere har den ønskede klæbekraft, trækkes den øverste folie af og en ny klæbrig overflade er klar. Hver måtte består af 30 ark, som afrives efter behov. Arkene er nummererede, så det er let at følge med i, hvor mange lag der er tilbage.

Funktion
I modsætning til en traditionel dørmåtte, som man typisk placerer på tværs foran døren, bør en klæbemåtte placeres på langs foran indgangen til det kontrollerede område. Dermed sikres det, at personer træder min. 1 gang med hver sko på måtten. Jo flere trin man tager på måtten og jo flere omgange et hjul kører på måtten, des bedre og mere effektivt fjernes snavs. Klæbemåtten klæber også på bagsiden, så den bliver fastholdt på sin placering.

Typer
Ud over standardtypen, findes der også en anti-bakteriel udgave, som er særligt velegnet indenfor laboratorier, operationsstuer, medicinal- og pharmaceutisk industri. En antistatisk udgave anbefales til bl.a. serverrum, datacentre og elektronikindustri.

Farver
Blå og hvid er standard lagerfarver. Blå anvendes typisk til renrum, datacentre, serverrum, laboratorier, medico og pharma, Hvid anvendes bredt indenfor alle brancher. Andre farver fås på forespørgsel. Grå anvendes typisk indenfor industri, automobil og luftfartsindustri. Grøn er til fødevareindustri og biotech.

Størrelser
45 x 114 cm, 66 x 114 cm og 90 x 114 cm er standard lagerstørrelser, andre størrelser på forespørgsel. En pakke indeholder 4 måtter med hver 30 ark og er billigere end du tror...!

Nyhedsbrev Tilmelding