STØRRELSES-TABEL for coveralls
Ved valg af størrelse vær opmærksom på, at man ofte bærer overtøj under coverall'en.
Størrelse Brystmål Kropshøjde
M 92 - 100 cm 168 - 176 cm
L 100 - 108 cm 174 - 182 cm
XL 108 - 116 cm 180 - 188 cm
2XL 116 - 124 cm 186 - 194 cm
3XL 124 - 132 cm 192 - 200 cm
______________________________________________________________________
Piktogrammer for godkendelser / normer
Piktogrammerne indikerer at produktet yder beskyttelse jf. den norm der henvises til.
Type 3 - Væsketæt beklædning
EN14605:2005 Europæisk standard for beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier.
Ydelseskrav til dragter med væsketætte (type 3) eller spraytætte (type 4) samlinger, inklusive beklædningsstykker, som kun giver beskyttelse til dele af kroppen (type PB (3) og PB (4))
Type 4 - Stænktæt beklædning
EN14605:2005 Europæisk standard for beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier.
Ydelseskrav til dragter med væsketætte (type 3) eller spraytætte (type 4) samlinger, inklusive beklædningsstykker, som kun giver beskyttelse til dele af kroppen (type PB (3) og PB (4))
Type 5 - Partikeltæt beklædning
EN13982-1:2005 Beskyttelsesbeklædning til brug mod faste partikler.
Del 1: Krav til ydeevne til kemikaliebeskyttelsesdragter, som yder beskyttelse for hele kroppen mod faste luftbårne partikler (type 5 -dragter)
Type 6 - Begrænset stænktæt beklædning
EN13034:2005 Europæisk standard for beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier.
Krav til væsketæt beklædning med begrænset beskyttelse mod flydende kemikalier (type 6-dragter og type PB (6))
Certificeringskategorier
Direktiv 89/686/EØF inddeler alle personlige værnemidler i tre forskellige kategorier baseret på risikoen i de arbejdssituationer, hvori de bruges. Jo større en risiko værnemidlet skal beskytte imod, jo strengere er kravene til certificeringsproceduren.
Kategori I
Visse risici kan betegnes som minimale. Det er de tilfælde, hvor man som bruger selv let kan vurdere hvilket beskyttelsesniveau, der er behov for, eller hvor man selv med sikkerhed kan vurdere en risikos opståen i god tid før den opstår. Nogle eksempler på personlige værnemidler i denne kategori er:
havehandsker
solbriller
beklædning og fodtøj til at beskytte mod dårligt vejrlig
Certificeringsprocedure:
Fabrikanten skal udarbejde en teknisk dokumentation, som på forlangende kan forelægges den kompetente myndighed = selvcertificering. CE-mærkningen af kategori I produkter ser ud som følger: CE
Kategori II
Personlige værnemidler tilhørende denne kategori er:
hovedværn
ansigts- og øjenværn
beklædning, sko og handsker til at beskytte mod almindelige risici
alle høreværn
Certificeringsprocedure:
Fabrikanten skal aflevere produktet til et godkendt prøvningsinstitut med henblik på en EU-typegodkendelse. Også for kategori II produkter ser mærkningen ud som følger: CE
Kategori III
Alle Personlige værnemidler i kategori III er beregnet til at beskytte mod alvorlige eller dødelige risici, som varigt kan skade brugerens helbred, eller risici, der ikke kan opdages i god tid inden deres opståen
alle åndedrætsværn
faldsikringsudstyr
Personlige værnemidler til beskyttelse mod ekstrem varme (> 100 °C)
Personlige værnemidler til beskyttelse mod ekstrem kulde (< -50°C)
Personlige værnemidler til beskyttelse mod elektriske risici
Personlige værnemidler til beskyttelse mod kemikalier og mod ioniserende stråling
Certificeringsprocedure:
Udover at få udstedt en EU-typegodkendelse skal fabrikanten etablere EC kvalitetskontrolsystem for det færdige produkt , eller et andet system,der sikrer en ensartet produktionskvalitet ved regelmæssig kontrol (under overvågning af et bemyndiget organ).
Mærkningen for kategori III produkter er forskellig fra mærkningen for de to andre kategorier
CE 0086
0086 er et eksempel på et identifikationsnummer for det bemyndiget organ, der overvåger produktionskontrollen
Der er 3 dokumenter, som kan rekvireres for at fuldstændiggøre dokumentationen af de Personlige værnemidler, som De bruger.
EU-typegodkendelsesattest
Overensstemmelsserklæring
Kvalitetskontrolcertifikat