ESD-gulve, ledende gulve
Vi har mange års erfaring indenfor ESD-gulve – den erfaring deler vi gerne med dig, så du er sikker på at få det rigtige ESD-gulv.

Ved valg af ESD-gulv er der flere ting, man bør tage med i sine overvejelser.

Allerførst skal man sikre sig, at man ikke falder i den klassiske fælde, hvor begreberne ESD-gulv, ledende gulv og antistatisk gulv blandes sammen!

De fleste moderne gulvbelægninger er antistatiske. Og vi kan ikke sige det for tit: Et antistatisk gulv er IKKE et ESD-gulv! Et ESD-gulv er det samme som et elektrisk ledende gulv.

Når du læser dette, er det sikkert fordi du har brug for et gulv, der kan aflede statisk elektricitet fra medarbejdere og udstyr på en sikker og kontrolleret måde. Det kan et ledende gulv / ESD-gulv.

Når det er på plads, bør man overveje hvilke egenskaber man ønsker ud over de ESD-mæssige. I langt de fleste tilfælde er en PVC/vinyl-belægning, der er limet på undergulvet en rigtig god løsning, som tåler alm. gangtrafik og lettere trafik med rulleborde, løftevogne og andet rullende grej. I tilfælde hvor der er tale om tungere trafik med f.eks. gaffeltrucks og måske lidt hårdhændet håndtering af paller og lignende, vil en udstøbt epoxy-belægning sikkert være det rigtige valg.

Går man efter en enklere og mere økonomisk løsning, kan en ledende PUR-gulvmaling være løsningen. Og endelig er der ESD-fliser til løs udlægning. Det er en lidt dyrere løsning, men den har den helt store fordel, at den kan anvendes midlertidigt og fjernes igen og genbruges et andet sted uden at efterlade spor. Dette kan være særlig interessant hvis man bor i lejede lokaler.

I alle tilfælde gælder det om at finde det bedst egnede produkt mht. slidstyrke og vedligehold, men samtidig et produkt som opfylder kravene til ESD-sikring – og bliver ved med det!

Uanset hvilken løsning man vælger, er det en god idé at tage udgangspunkt i at produktet skal kunne opfylde ESD-normen EN-61340-5-1.

Vi kan tilbyde alle de nævnte løsninger i samarbejde med erfarne og professionelle gulvlæggere. Vi har den nødvendige viden og måleudstyret, så vi efterfølgende kan lave kvalitetssikring og dokumentere, at dit nye gulv har netop de ESD-egenskaber, som var grunden til at du valgte denne gulvtype.

Anvendelse af ESD gulve er blevet mere almindeligt i takt med at flere virksomheder håndterer følsom elektronik som et led i deres produktion og det er interessant, at den samlede pris for en ESD gulvbelægning ofte ikke er meget højere end for en tilsvarende almindelig gulvbelægning.

Kontakt os gerne for en dialog om dit ESD-gulv – hellere før end efter, det er lagt!

Klæbemåtter til renrum og kontrollerede områder er supergode til at fange og fastholde urenheder fra skosåler, vognhjul m.m., så urenhederne ikke tages med ind i det rene miljø.

Bemærk! Priserne er for 4 måtter med hver 30 ark!

Flere størrelser og farver - nu også i en antistatisk version og en antibakteriel version.
Nyhedsbrev Tilmelding