Beklædning
Kravene til ESD-beklædning findes i DS/EN 61340-5-1 Table 3 – Rp-p < 1 x 1011 (100GΩ) skal betragtes som en absolut maksimumværdi, og der lægges op til at den enkelte ESD-koordinator selv sætter en relevant, lavere, grænseværdi. Ligeledes er der en del frihed hvad angår målemetoder, men dog henvisning til DS/EN 61340-4-9 hvor et par eksempler på målemetoder kan hentes.
Beklædning kan være fremstillet på utallige forskellige måder, og derfor er det svært at definere entydigt hvordan det vil være fornuftigt at måle. Det første man bør gøre er, at identificere de metoder et givent stykke beklædning bruger til at opnå afledende egenskaber, og identificere de svagheder disse har. Ved f.eks. en kittel hvor der er indvævet et gitter af ledende tråd, er der lille risiko for ikke at være forbindelse på langs eller tværs af rygstykket, hvis dette består af ét stykke stof uden nogen sammensyninger, hvorimod de to halvdele af forstykket kan være udfordret på indbyrdes forbindelse pga. relativt lille overlap mellem de ledende trådgitre i sammenføjningerne mellem for og bagstykke, samt ved ærmerne.
I dette tilfælde vil det derfor være fornuftigt at måle ved at lægge kitlen på en isolerende flade (ps: kontroller at fladen rent faktisk er isolerende ved en kontrolmåling – et anvendt ”antistatisk” rengøringsmiddel kan give udfordringer!) og måle modstand fra venstre til højre forstykke med to 63mm/2,25kg prober – og gentage målingen yderst på ærmerne.
Beklædning kan være fremstillet på utallige forskellige måder, og derfor er det svært at definere entydigt hvordan det vil være fornuftigt at måle. Det første man bør gøre er, at identificere de metoder et givent stykke beklædning bruger til at opnå afledende egenskaber, og identificere de svagheder disse har. Ved f.eks. en kittel hvor der er indvævet et gitter af ledende tråd, er der lille risiko for ikke at være forbindelse på langs eller tværs af rygstykket, hvis dette består af ét stykke stof uden nogen sammensyninger, hvorimod de to halvdele af forstykket kan være udfordret på indbyrdes forbindelse pga. relativt lille overlap mellem de ledende trådgitre i sammenføjningerne mellem for og bagstykke, samt ved ærmerne.
I dette tilfælde vil det derfor være fornuftigt at måle ved at lægge kitlen på en isolerende flade (ps: kontroller at fladen rent faktisk er isolerende ved en kontrolmåling – et anvendt ”antistatisk” rengøringsmiddel kan give udfordringer!) og måle modstand fra venstre til højre forstykke med to 63mm/2,25kg prober – og gentage målingen yderst på ærmerne.
Alternativt kan kitlen hænges på en isolerende bøjle (kontrollér at bøjlen er isolerende…) der måles ved hjælp af metalklemmer, som påsættes henholdsvis forstykker og ærmer.
Metoden, med at lægge beklædningsgenstanden på et bord, er bedst ved kvalifikation eller fejlfinding – klemmerne er rigtig fine til en fast periodisk kontrol.
Er beklædningsgenstanden udført med et fast tilslutningspunkt for jordforbindelse, skal der laves målinger fra de enkelte områder (se ovenfor) og til dette jordingspunkt. Her er kravet til maksimal modstand Rg < 1 x 109Ω (1GΩ)
Beklædning med fast tilslutningspunkt for jordforbindelse kan også kontrolmåles imens det bæres, ved at måle mellem jordtilslutnigspunktet og en håndprobe som bæreren holder i hånden. Denne metode svarer til hvad der vil blive kontrolleret på en teststation.
Metoden, med at lægge beklædningsgenstanden på et bord, er bedst ved kvalifikation eller fejlfinding – klemmerne er rigtig fine til en fast periodisk kontrol.
Er beklædningsgenstanden udført med et fast tilslutningspunkt for jordforbindelse, skal der laves målinger fra de enkelte områder (se ovenfor) og til dette jordingspunkt. Her er kravet til maksimal modstand Rg < 1 x 109Ω (1GΩ)
Beklædning med fast tilslutningspunkt for jordforbindelse kan også kontrolmåles imens det bæres, ved at måle mellem jordtilslutnigspunktet og en håndprobe som bæreren holder i hånden. Denne metode svarer til hvad der vil blive kontrolleret på en teststation.
.jpg?v=102057370)
