Er der styr på vinterberedskabet?

Af Claus Hillker, ESD-Specialist, ZENITECH.

Vi skal nok ikke sætte næsen op efter de store snemængder her til lands, nok nærmere blot lidt slud og sjap – omvendt er vi jo stadig i år 2020, så hvorfor ikke slutte af med alt det kaos en ægte hvid jul, med sne til tagskægget ligesom i de gode gamle dage, kan medføre?

Jeg tror endnu jeg har til gode at få en forespørgsel på en ESD-sikker sneskovl, selvom der gennem årene er blevet spurgt på mangt og meget der ligger i periferien af såvel det fornuftige som det nødvendige. Som regel ender den slags forespørgsler med en god snak, og en pragmatisk løsning, hvor vi får tingene til at gå op, så både praktik, teknik og standarder er tilgodeset.

Men hvad så med det vinterberedskab tænker du? Jo, udover at vinteren sikkert bliver våd af nedbør i mere eller mindre fast form, så medfører den kolde årstid oftest også en udtørring af vores produktionslokaler. Det sker som følge af temperaturforskellen ude og inde, i kombination med proces og rumventilation. Når den relative luftfugtighed falder hen over vinteren, så stiger risikoen for statisk elektricitet, ESD-problemer, markant!

Mange af de mere simple ESD-emballager er afhængige af fugt bundet på overflader for at have den rette ledeevne – bl.a. de lyserøde plastposer, bobleplast og lignende. Når den relative luftfugtighed, % RH, kommer ned omkring 30% er de fleste af de billige emballager tæt på virkningsløse.

Grundfænomenet bag statisk elektricitet, den triboelektriske generator, det der i standarden DS/EN61340-5-1 generelt betegnes ”charging”, får langt bedre vilkår i lav luftfugtighed. Fænomenet er kommet væsentligt mere i fokus i seneste revison af ESD-standarden – og det er ikke længere nok at have styr på modstand til jord, der skal også gennemføres konkrete målinger af charging-fænomener – og de bør endda udføres jævnligt i de kritiske perioder, hvis man vil have fuld glæde af sin ESD-sikring.

Den primære måling er her en såkaldt ”walking test”, der dokumenterer hvad der sker på en persons krop, når man i det daglige går rundt.  Målingen giver et øjebliksbillede af spændingen, som følge af henholdsvis den opladning der sker når man tager et skridt, og den afledning der forhåbentlig sker gennem kombinationen af sko og gulv. Walking testen bør i princippet udføres på alle medarbejdere, eller som minimum så alle kombinationer af sko og guloverflader er dokumenteret. Grænseværdier fremgår af DS/EN 61340-5-1, og selve udførelsen af testen og den efterfølgende matematik er nøje beskrevet i DS/EN 61340-4-5.
Den praktiske måling af kropsspænding kræver naturligvis et instrument der er egnet til opgaven, og der findes efterhånden flere gode instrumenter på markedet. Kunsten er at måle spændingen på kroppen uden at påvirke ved afladning eller tilførsel af kapacitet. For på enkel vis at kunne dokumentere målingerne er det en fordel at anvende et instrument der kan gemme data på en PC, og ad den vej vise både de rå måledata og slutværdien efter gennemsnitsberegningen.

Et sådant instrument kunne f.eks. være ZENITECHs WT5000, der i kombination med en PC kan udføre og dokumentere en komplet walking test på få minutter.  WT5000 har en indgangsimpedans på mere end 100 TΩ, en indgangskapacitet på mindre end 5pF, og måler spændinger i området +/- 5kV.

Walking testen er som sådan ikke ny, men har blot fået betydeligt mere fokus, efter seneste standardrevision af ESD-standarden. En veludført walking test, med et tilfredsstillende resultat, fratager os heller ikke ansvaret for at have styr på de andre helt basale beskyttelsesforanstaltninger: de jordforbundne arbejdsflader. Jordingsarmbåndet ved siddende arbejde. Jordledningen på chassis. Den korrekte emballering når en komponent, et print eller andet halvfabrikata er udenfor EPA-området. Den daglige test af sko og armbånd.  

Er du i tvivl om din ESD-sikring er klar til et muligt vejrskifte, så tøv ikke med at kontakte ZENITECH, vi er altid klar til at rådgive!